GRUNDEJERFORENINGEN NY SØNDERGÅRD
I år er det 60 år siden, at grundejerforeningen blev stiftet, så jeg vil i min beretning i aften både redegøre for det forgangne års arbejde og i anledning af fødselsdagen se lidt tilbage på hvad der har optaget foreningen i dens tidlige år.
Først året der gik.
Garagerne har igen i 2005 fyldt meget i bestyrelsens arbejde. Processen med at udrede de juridiske forhold vedr. ejer- og lejeforhold har krævet en del tid og møder med advokat, besøg på Tinglysningskontoret og møde med tinglysningsdommeren. Men arbejdet har bragt frugt, for vi er i løbet af året nået så langt, at vi nu har helt overblik over, hvordan vi får udredt de juridiske forhold for alle 24 garager, der er opført på foreningens to fællesarealer.
Som jeg redegjorde for på sidste års generalforsamling, så har fokus for arbejdet været at sikre foreningens interesser, dvs. at få lovliggjort og ensrettet grundlejeforholdene vedr. garagerne.
Vi har til det formål nu teksten klar til en standardiseret grundlejekontrakt, som alle garageejere vil blive præsenteret for. Teksten er godkendt af Tingslysningskontoret, og den første lejekontrakt med den nye ordlyd er allerede tingslyst. Dette betyder, at garageejerne kan lade deres lejekontrakt tinglyse, hvis de måtte ønske det, men det skal bemærkes, at dette ikke har nogen juridisk betydning, idet lejekontrakterne er gyldige, selv om de ikke er tinglyst.
Vilkårene i de nye lejekontrakter stiller ikke garageejerne ringere end tidligere. Kontrakterne er i realiteten uopsigelige fra foreningens side, så længe garageejerne er medlemmer af foreningen og opfylder deres forpligtelser over for foreningen.
Fordelen ved at udfærdige selvstændige lejekontrakter er, at vi administrativt får adskilt ejerskab af garager og udlejning af grunden, som de er opført på.
Vedr. ejerskabet af den enkelte garage, så er det alene i den enkelte garageejers interesse, at få tinglyst sit ejerskab af garagen. Dette er foreningen uvedkommende. Der er som bekendt et antal garager, hvor det tinglyste ejerskab ikke stemmer med hvem, der er de faktiske ejere af garagerne.
For 6 garager gælder det, at ejerskabet aldrig nogensinde er blevet tinglyst. For disse er det nu muligt, at foreningen kan skøde dem til de faktiske ejere. Vi har allerede gennemført den første tinglysning af en sådan garage. Denne tinglysning vil ske for ejernes regning, men vi har en standardskøde-tekst klar, som vil kunne benyttes.
I løbet af foråret vil bestyrelsen indkalde til orienteringsmøde med garageejerne, hvor evt. spørgsmål om lejekontrakter og skøder kan afklares med bistand fra foreningens advokat.
Ordlyd af den nye lejekontrakt og den nye standardskødetekst vil blive lagt på foreningens website.
I sensommeren 2005 blev taget på garageblokken ved Almindingen eftergået og tjæret. Dette er sket for garageejerne regning og efter aftale med disse. I 2006 vil garageblokken på Vesterdalen gennemgå samme behandling.
Lysledningerne ved garagerne på Almindingen vil blive gravet ned i jorden i år i forbindelse med den renovering af el og vejbelysning, som NESA gennemfører i år. Udgiften til nedgravningen af ledningerne betales af garageejerne på Almindingen.
Som besluttet på sidste års generalforsamling er gyngestivet på fællesarealet Almindingen/Sønderengen nu blevet renoveret, og der blev etableret faldunderlag, der opfylder kravene til offentlige legepladser. Vi håber, at det renoverede gyngestativ vil blive til glæde for foreningens mindste.
Udgifterne til vedligeholdelse af fællesarealerne har været på et moderat niveau i 2005: 23.000 kr. mod 33.000 kr. i 2004, selvom vi har fået gennemført beskæring af træer og buske i skellet mod nord på fællesarealet ved Almindingen.
For en ordens skyld vil jeg nævne, at fællesarealerne ikke må benyttes til henlæggelse af affald. Har man behov for at henlægge affald på fællesarealerne i længere tid, f.eks. i forbindelse med større havearbejder eller renoveringsopgaver på huset, bedes man kontakte bestyrelsen.
Ligeledes vil jeg for en ordens skyld nævne, at hække mellem rækkehusenes haver og stier/fællesarealer skal klippes af husejerne på begge sider, og at de skal holdes tæt til skellet. Især er det vigtigt, at hækkene langs stierne klippes og beskæres jævnligt, så der er fri passage ad disse.
Udgifterne til haveaffaldsordningen har været høje i 2005: 21.000 kr. mod 14.500 kr. året før. Nok en gang vil bestyrelsen opfordre beboerne til så meget som muligt at benytte den kommunale ordning, hvor der gratis hentes haveaffald torsdage i ulige uger året rundt.
Bestyrelsen i har i det forgangne år desværre ikke nået at få gjort noget ved trafikdæmpningen i kvarteret. Vi håber, at vi kan komme videre med dette i indeværende år. Desværre er nabogrundejerforeningen Gl. Søndergård nu nedlagt eller gået i dvale, så vi har ikke længere nogen allieret på den sydlige flanke i denne sag.
Også i 2005 var det årlige fastelavnsarrangement en velbesøgt – men meget kold - succes med tøndeslagning for både de små, større og helt store medlemmer af foreningen. Man kan se billeder fra fastelavn www.nysoendergaard.dk. Der er også billeder fra gårsdagens fastelavnsarrangement, som for en gang skyld havde dejligt vejr, og atter var velbesøgt.
I januar 2006 fik alle huse i kvarteret brev fra kommunen om, at elforsyningen og vejbelysningen i år skal renoveres, idet el bliver gravet ned i jorden og der opsættes nye lysmaster. I den forbindelse bliver alle fortove også lagt helt om, hvilket betyder, at alle grundejere skal klippe deres hæk helt ind til skellet.
På forespørgsel hos Teknik & Miljø på Gentofte Kommune har jeg fået oplyst, at fortovene på begge sider af vejene bliver renoveret. M.h.t. beskæring af hæk og beplantning, så vil kommunen give 4 ugers varsel med en opfølgning herpå 14 dage senere. I tilfælde, hvor hække ikke er beskåret, vil arbejdet blive udført af entreprenører for ejernes regning.
I forbindelse med nedgravning af el, vil NESA forberede nedlægning af fibernetkabler, der kan bruges til højhastigheds-internet og –telekommunikation.
På foreningens website www.nysoendergaard.dk offentliggør bestyrelsen løbende information af relevans for medlemmerne. Er der noget man savner, eller har man idéer til forbedring, er man velkommen til at kontakte undertegnede.
Vi har i 2005 ikke udgivet noget papir-nyhedsbrev. Det er muligt, at vi i løbet af 2006 vil udsende et nyhedsbrev med nyt om stort og små af interesse for medlemmerne. Men ellers vil jeg opfordre til, at man af og til klikker ind på www.nysoendergaard.dk for at holde sig ajour.
Så meget om året der gik. Nu vil jeg, i anledning af at det i år er 60 år siden, at foreningen blev stiftet, kaste et hastigt blik på foreningens virke i de forløbne 60 år med udgangspunkt i den første protokol, der refererer generalforsamlinger og møder de første 21 år.
Byggeriet var planlagt og opført af et ejendomsselskab, der stod for udstykningen af Ny Søndergårds jorde. Den gamle Ny Søndergård lå der, hvor etagebyggeriet i dag ligger på hjørnet af Vesterdalen og Vangedevej.
Arkitekterne var Kay Fisker og Eske Kristensen. Husene er opført mellem 1942 og 1953.
Der blev holdt konstituerende generalforsamling i foreningen 7. januar 1946 på Emdruplund Kro. Til stede var 17 personer. Mødet blev holdt på Hr. Beuschau initiativ. Han åbnede mødet, bød velkommen og ”udtalte”:
”Da jeg købte for 2 aar siden blev det bedt mig om at danne en Grundejerforening; men den Gang syntes jeg ikke, det hastede saa stærkt. Nu er der imidlertid sket en Henvendelse fra Landsretssagfører Dahl, at Dannelse af en Forening er en Nødvendighed, og derfor beder jeg nu de Tilstedeværende tage Standpunkt til dette spørgsmaal. Selvfølgeligt er der allerede nu forskellige Ting, hvor en forening kan gøre sin gavn, blandt andet en Opgave, som Belysning af vore Veje er af stor Vigtighed. En anden opgave er Vedligeholdelse af Anlæggende, thi man ved ikke, hvad Dag vi kommer til at overtage disse, og da dette vil blive en temmelig dyr Historie, skal ogsaa dette tilrettelægges og i hvert Tilfælde maa vi have Tilbud på Arbejdet eller accordere med en bestemt Person om Renholdelse og deslige, da vi gerne vil have det lidt ordentligt her i kvarteret…”
Medlemskontingentet blev i 1946 fastsat til 24 kr. pr. år.
Mange ting og emner har været drøftet gennem årene. Nogle er stadig faste emner på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Heriblandt:
Siden byggeriets start har det været meningen, at der skulle bygges garager. I de første år diskuterede man ivrigt, hvor mange, hvor, hvem der skulle finansiere osv. Det synes som om denne uklarhed, om hvem der skulle opføre, finansiere og eje/leje garagerne fra start af, er den direkte årsag til, at vi her 60 år efter stadig kæmper med uklare ejerforhold.
Lige fra det stiftende møde i 1946 har ”anlæggene” været et fast emne på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Det tilbageværende spørgsmål har været arealernes vedligeholdelsesstand, legeredskaber, sandkasser, ”støjplager”, hunde og fodboldspil – og hvor meget det måtte koste at drive arealerne.
I perioder har legeredskaber og klatretræer været finansieret af forældre til børnene. I perioder har leg og boldspil være helt forbudt, hvilket i dag kan være svært at forstå.
Jeg er glad for, at vi efter 60 år endeligt er kommet frem til en løsning, hvor det er foreningen, der står for drift og vedligeholdelse af arealerne, hvilket er helt i overensstemmelse med de oprindelige planer for byggeriet, og at det i dag er velset, at børnene leger og boltrer sig på arealerne, herunder spiller fodbold.
Fællesarealerne blev formelt overtaget af foreningen i 1950, hvor foreningen fik skøder på jorden.
I de første år var vejene private og vejenes vedligeholdelsesstand tit på dagsordenen. Det samme var de manglende fliser på fortovene. Nogle beboere var utilfredse med, at man havde fået fliser oppe på Vangedevej, men at man på vores veje stadig kun havde grus. Fliser ville tillige forhindre børnenes evige graven huller i fortovene.
Vejbelysningen var i de første 10-15 år et tilbagevende emne, først var der tale om gaslygter, siden kom NESA ind i billedet med el. Det har været hyppigt drøftet hvor mange lygter, der skulle sættes op, hvor de skulle placeres, så alle fik lys – og hvem der skulle betale! I følge referatet fra generalforsamlingen i 1957 er lygter i den vestlige del af Vesterdalen på dagsorden. Til slut enedes man om, at lamper kunne sættes op på foreningens regning, hvis deltagerne på generalforsamlingen til gengæld selv betalte for de ”obligate øl”, der blev serveret i løbet af aftenen på Mosekroen.
Kommunen har siden overtaget alle vejene, på nær de smalle veje/stier Eskeager og Langengen. Og belysningen er nu helt eldrevet og drives af NESA.
I de tidlige år var det også et stort ønske, at kommunen etablerede en bro over renden for enden af Vesterdalen, så beboerne fik nem adgang til Dyssegårdsparken. I mange år førte de stadige henvendelser til kommunen ikke til noget, men i dag har vi en bro dér, så på et tidspunkt må bestræbelserne have givet resultater.
I 1949 var en fælles varmecentral en plan, som man arbejdede intenst med. Ifølge protokollen udtalte formanden på generalforsamlingen i 1949: ”Jeg har ikke bestilt andet end at tale varmecentral til højre og venstre i den sidste tid...”.
De blev nedsat et varmeudvalg, som holdt en del møder. Finansiering af projektet og placeringen af varmecentralen med den nødvendige høje skorsten voldte problemer og gav anledning til megen debat. Nok derfor fik vi aldrig fjernvarme i husene.
I 1950 havde formanden været til møde på rådhuset i anledning af byggeplanerne vest for Almindingen, hvor man ønskede at bygge huse til ”børnerige familier”. Dette havde formanden protesteret over med tanke på de mange børn, der ville komme på legepladserne, og det mulige fald i huspriserne, det kunne medføre. Der blev under alle omstændigheder også bygget rækkehuse vest for Almindingen. Om de blev gjort mindre storfamilie-egnede efter formandens protest er uvist.
Under alle omstændigheder var alle huse og garager opført i 1957, hvor formanden, Hr. Rom på generalforsamlingen ”udtalte”, at området nu var fuldt udbygget, både huse og garager med 3 garager pr. hus (heri må indgå garagerne på Eskeager og Langengen).
Og her forlader jeg så den gamle protokol og historien om byggeriets og foreningens første år.
Jeg takker for jeres opmærksomhed.
Ulrik Andersen
27. februar 2006